64
64
64
64
64
64
64
64

NYHED - 18. September 2013

Adrenalinet pumpede for vildt

- da medlemmer fra SMP Business Club prøvede kræfter med FDM Jyllandsringens VW Scirocco-racere tirsdag eftermiddag.

I alt 24 kørere fik en oplevelse, de sent glemmer, hvor der både var mulighed for at køre på tør og våd bane - og at sidde ved siden af racertalentet Morten Dons i en Peugeot Spider på en high-speed tur rundt på banen.

De fleste deltagere havde set på vejrudsigten med nervøse miner, og der var da også våde pletter asfalt rundt omkring på banen da de første hold kørte på banen efter en grundig instruktion af tidl. racerkører Jesper Carlsen.

Senere faldt regnen over banen og gjorde udfordringen endnu større for alle 24 mand. Der blev kørt 2 x 7 omgange på Jyllandsringens gamle banelayout, og der var rig mulighed for at høre hvinende dæk og ophidsede motorer.

Jo, der blev bestemt givet fuld gas, og selvom flere undervejs fandt deres (eller bilernes) grænser, var der stor ros til samtlige kørere efter dagens kørsel.

Morten Dons fik kørt en masse omgange i Peugeot Spider, og havde man efter turen i den 240 hestekræfters VW Scirocco en fornemmelse af at man var den nye Sebastian Vettel, så sørgede Morten for at få de tanker banket ud af hovedet igen.

Efter et par omgange som passager hos Morten ved man, at man kan bremse meget senere og accelerere markant tidligere end det var tilfældet, da man selv sad bag rattet…

Tusind tak for den store opbakning til eventet. Det var en stor succes, hvis man skal dømme ud fra de mange glade ansigter, som prægede arrangementet hele eftermiddagen, trods regn og blæst.