64
64
64
64
64
64

NYHED - 6. November 2013

Jeg er nødt til at fortælle det nu!

2013 har været et hektisk år. Opstart af hele virksomheden, etablering af erhvervsnetværk og arbejdet med at tilknytte de rigtige motorsportstalenter har krævet mange timers arbejde.

Planen har hele tiden været at have fire racerkørere tilknyttet, og med Morten Dons, Nicolaj Møller Madsen og Frederik Vesti har vi tre talentfulde kørere, som er på vej mod noget stort.

Sidste mand i kvartetten er også på vej. Men han er nået lidt længere end de andre. Jeg håber at han kan være med til at inspirere og motivere både kørere såvel som medlemmer af netværket fremover. Den sidste profil har haft en travl sæson i år. En sæson, som har budt på store sejre, et pludseligt vikariat på en tragisk baggrund - og i weekenden også et uofficielt verdensmesterskab i Mobil 1 Porsche Supercup.

Jeg er glad, stolt og spændt på at præsentere den sidste kører under Skov Motorsport Promotions' vinger: Navnet er Nicki Thiim, 24 år og bosiddende i Sønderborg - når altså han ikke kører løb på alverdens racerbaner. Siden debuten i gokart for mange år siden har han vundet løb og mesterskaber i alt, han har stillet op i, og i år har ikke været en undtagelse. Nicki vandt i foråret 24 timers-løbet på Nürburgring Nordschleife; et løb som ikke er lige så kendt som Le Mans, men til gengæld er 2-3 gange hårdere.

Efter Allan Simonsens tragiske ulykke på Le Mans blev Nicki valgt som manden, der kunne fylde fynboens sko ud, og løbene i Young Driver-Aston Martin'en er gået over al forventning - på Austin-banen i Texas var Nicki hurtigere end Aston Martin-fabrikkens egne kørere... Sidst, men ikke mindst, sluttede Nicki Mobil 1 Porsche Supercup-sæsonen af med at vinde mesterskabet med to dobbeltsejre på banen i Abu Dhabi.

Jeg forventer mig meget af samarbejdet med Nicki Thiim, som indtil videre løber til udgangen af 2014. Jeg håber at det vil give mulighed for at lave meget eksklusive arrangementer for samarbejdspartnere og netværksmedlemmer i forbindelse med Nicki's løb i den kommende sæson. Så - nu er den ude. JEG GLÆDER MIG!