64
64
64
64
64
64
64
64

NYHED - 15. March 2013

Racerkører på vej imod internationalt gennembrud

Racerkøreren Morten Dons fra Struer er i øjeblikket i fuld gang med forberedelserne til 2013 sæsonen, hvor han skal køre sin første internationale sæson i GT biler. Faktisk bliver det Mortens første sæson i en racerbil med tag, da han hidtil kun har kørt i formelbiler. Den første testdag inden sæsonstart, bliver allerede lørdag d. 23. marts, hvor Morten drager til Belgien, for at køre på den legendariske Formel 1 bane, Spa.

“Jeg glæder mig utroligt meget til at komme ud og køre igen, og at det ovenikøbet bliver på en så fed og udfordrende bane som Spa i Belgien, giver mig absolut bare mere blod på tanden,” fortæller Morten. “2013 bliver et rigtigt spændene år og et helt nyt kapitel i min karriere, på vej mod at blive professionel racerkører”

Da motorsport er en omkostningstung sportsgren, har Morten søsat et helt nyt og anderledes projekt i Struer, nemlig MD Business Club. Der er rigtig stor opbakning til projektet, hvor målet er at samle mellem 35-40 lokale virksomheder i et erhvervsnetværk.  Dette vil skabe et stort lokalt sammenhold mellem virksomhederne, og kan være med til at styrke den lokale ånd i Struer. “Folk er utroligt positive når jeg kommer forbi og fortæller omkring projekt og om den lokale vilje som der er i projektet. Jeg har brug for lokal opbakning og som Struerbo er jeg også meget villig til at give Struer en masse igen, og det er det projektet handler om, at styrke sammenholdet,” fortæller Morten. Morten har på nuværende tidspunkt samlet omkring 25 virksomheder i MD Business Club, og forventer at have resten på plads indenfor kort tid.

Udover at samle virksomhederne forretningsmæssigt, så arrangeres der også en masse forskellige arrangementer og events hen over året, som virksomhederne kan benytte sig af til både personale og kunder. Dette er dermed også med til at styrke sammenholdet mellem virksomhederne og den almindelige borger.

MD Business Club vil blive afviklet første gang i april måned, og interesserede virksomheder er mere end velkommen til at kontakte Morten for nærmere information.