64
64
64
64
64
64
64
64

NYHED - 5. February 2014

Et erhvervsnetværk med unikke muligheder

 

Tirsdag eftermiddag blev der prøvet kræfter med Skov Motorsport Promotions’ måde at lave erhvervsnetværk, da en række potentielle netværksdeltagere fik en smagsprøve på en helt unik netværksoplevelse.

Efter en flot debut sidste år bliver der i år to netværksgrupper i SMP-regi, og derfor var særligt indbudte personer fra store og små virksomheder inviteret til at deltage i et “demo-arrangement” i Racehall og The Diner.

Efter en kort introduktion fra Ole Skov, fortalte racerkøreren Morten Dons om sit arbejde for at blive professionel racerkører og ambitionen om at deltage i 24 timers-løbet på Le Mans i 2017.

Med inspiration fra Mortens fascinerende beretning var det tid til at få en adrenalinindsprøjtning - Racehalls store, indendørs gokartbane skulle udsættes for godt 20 parate netværkere. Morten Dons sørgede for en grundig introduktion til karten og ideallinierne rundt på banen, og så var det ellers afsted. På banen var der action for alle pengene. Ingen kunne være i tvivl om at Morten Dons var racerkøreren i feltet, og han stak af fra feltet med det samme. Uanset race-erfaring og placering i løbet så det ud til at alle deltagere havde en god oplevelse - smilene var i hvert fald store da hjelmene blev afmonteret.

The Diner er også en fast del af netværksmøderne hos SMP Business Club, og vanen tro blev der serveret lækker mad fra den amerikanske diner. I dagens anledning serverede medejer Lars Nipper fire af de bedst sælgende burgere fra menukortet, og det var mad som passede perfekt efter strabadserne på banen.

Flemming Damgaard nåede også at vise sine evner som netværksfacilitator, da han som sidste indslag guidede deltagerne igennem godt 45 minutters netværksøvelser og relationsdannelse. Spørgsmål som “Hvad er din virksomhed god til” - “Hvilke projekter har du gang i lige nu” og “Hvordan kan jeg hjælpe dig” var nok til at sikre en række kaffemøder, og enkelte deltagere gik rent faktisk fra mødet med en konkret ordre.

Alt i alt var det et vellykket arrangement og en god forsmag på, hvad SMP Business Club kan tilbyde det danske erhvervsliv