64
64
64
64
64
64

NYHED - 16. August 2015

Frederik Vesti sejrer ved Dansk Super Kart

Den forsvarende Danmarksmester i gokart, Frederik Vesti tog i weekenden en afstikker fra sin ellers stramme internationale karting kalender, og deltog i to afdelinger af Dansk Super Kart på den gamle hjemmebane i Vojens. Frederik var i weekenden tilknyttet det danske Energy team TK-Racing. 

Lørdagens afdeling bød på omskiftligt vejr, noget som passer Frederik rigtig godt. Frederik kvitterede med flot og stabil kørsel, en heat sejr og til sidst en overlegen finale sejr i det våde føre med en margin på hele 9.1 sekunder ned til nummer 2.

Søndag bød på endnu en flot dag af Frederik Vesti. Efter en svær tidtagning hvor kartens opsætning drillede, formåede Frederik alligevel at lave nogle flotte heats. Specielt heat to, bød på rigtig flot kørsel af Frederik, her kørte han med stort overblik og avancerede 5 pladser og kunne med en kanon overhaling på sidste omgang køre over målstregen som nummer 1.  

Finalen blev startet fra 3. startposition, denne blev dog hurtigt vekslet til en placering som nr. 2. Da jagten gik ind på konkurrenten helt i front, fik Frederik en bremsedefekt på gokarten, som gjorde at han måtte opgive jagten på endnu en sejr, og i stedet forsøge at bevare 2. pladsen. Dette lykkedes, og Frederik kørte over målstregen som nummer 2.

Næste gang Frederik skal i aktion, er når der skal testes frem mod VM som køres på den syditalienske bane La Conca. Her vil Frederik igen være at finde hos Energys fabriksteam.