64
64
64
64
64
64

NYHED - 28. August 2016

(for) Tidlig fyraften til Morten Dons

Det var en skuffet Morten Dons, der søndag eftermiddag kunne holde tidlig fyraften fra European Le Mans

Series på Circuit Paul Ricard i Sydfrankrig. Næsten halvvejs inde i løbet, og få minutter inden han efter planen

skulle overtage rattet i RLR mSports Ligier JS P3, spandt medkøreren Ross Warburton af banen og var ikke i

stand til at få bilen i gang igen.

 

- Det var utroligt hårdt at stå klar med køredragt og hjelm og så høre over radioen at Ross var kørt af banen og

havde ramt barrieren, siger Morten Dons efter løbet.

 

Bilen spandt af banen i et af de langsommere sving, men ramte barrieren i en vinkel som ødelagde flere af

bilens vitale dele. Dermed fik Morten ikke chancen for at køre bilen frem til den top 10-placering, der var inden

for rækkevidde efter kvalifikationen. Til gengæld kunne struerboen glæde sig over at arbejdet med at udvikle

de to medkørere går fremad:

 

- Vi havde en rigtig god testdag på banen i onsdags, hvor vi lærte en masse om opsætningen på bilen, og

samtidig flyttede de sig begge rigtigt meget, både over en enkelt omgang og i forhold til at køre stabile tider på

banen. Det er en spændende og lærerig proces at arbejde med dem, og jeg håber at vi får lidt flere testdage

sidst på sæsonen.

 

- Alt i alt, så har det været en rigtig god weekend. Teamet er stærkere end nogensinde før, og vores nye

medkører, Tony Wells, er en god teamplayer og en dygtig kører. De sidste to løb kan godt gå hen og blive

rigtigt sjove for os!

 

Når ellers kufferten er pakket ud, kan Morten se frem til endnu en weekend med fart over feltet. Næste

weekend er han inviteret til Snetterton-banen i England, hvor han skal deltage i en afdeling af Britcar Prototype

Championship med ejeren af den Ligier JS P3, som han kører i den Europæiske Le Mans Serie.

 

- Mike [Smith, ejer af bilen, red.] har spurgt om jeg var interesseret i at køre et løb sammen med ham i hans

Radical-sportsvogn, og den slags invitationer er svære at sige nej tak til. Det bliver en sjov oplevelse, som jeg

ser meget frem til!