64
64
64
64
64
64
64
64

NYHED - 6. April 2016

Succesfuld testdag til Frederik Vesti

Tirsdag d. 5/4 var Team Vesti-Höyer Motorsport taget til Padborg Park for at teste. Og den overordnede mening om dagen var, at den var en stor succes. Vejret bød på gode muligheder for at teste en del forskellige opsætninger af bilerne. Det startede med tørvejr og masser af gode lærerige omgange på slicksdæk. Og tiderne var absolut godkendte.

Kort før middag fik Frederiks gearkasse en mindre defekt. Og da regnvejret begyndte at trænge sig på, besluttede teamet sig for at skifte til regnvejrsdæk, og ændre lidt i gearingen.

Hen over eftermiddagen fortsatte regnvejret, men det holdt ikke kørerene tilbage. De gav god feedback til mekanikerne og gennem hele eftermiddagen blev tiderne bare bedre og bedre, og kørerne følte sig rigtig godt tilpas i bilerne.

 

Det var den sidste test i Danmark, inden sæsonstart. Men søndag tager hele teamet til Italien for at teste hen over 4 dage. Inden turen går til Italien, skulle Frederik dog deltage i den udsatte testdag i FDM’s nye klasse, Formel FDM. 
Hele teamet glæder sig til sæsonstarten, og målet er stadig det samme - at blive Danmarksmester.