64
64
64
64
64
64
64
64

NYHED - 14. August 2017

Forboldmand tilføjer nye hestekræfter til Morten Dons

I sin jagt på en plads ved 24 timers-løbet på Le Mans i 2018 har Morten Dons igen investeret i teamet bag sig.
Jacob Vigtoft, tidligere administrativ leder i Holstebro Boldklub, er startet som kommerciel direktør i Morten
Dons Racing ApS pr. 1. august i år.

Ansættelsen sker med hensigt om at styrke forretningen bag Morten Dons, så der er større økonomisk råderum
til at foretage de bedste investeringer i karrieren i de kommende år. Alene i 2018 forventes det at der skal
indbetales et “pænt” millionbeløb for at sikre en plads på Le Mans.

- Jeg har selv arbejdet med at finde sponsorer og samarbejdspartnere siden jeg var 14 år, men det kræver en
helt anden tilgang og erfaring når det er de store sponsorater der skal tegnes. Jeg har fulgt Jacobs arbejde i HB,
og da han for nylig blev ledig på markedet, lå det lige til højrebenet at tage kontakt til ham, fortæller Morten
Dons, som glæder sig til at få en stærk medkører på holdet:

- Man skal kende sine begrænsninger, og jeg ved at Jacob er markant stærkere end jeg bag skrivebordet, så jeg
er sikker på at han vil styrke hele forretningen og teamet omkring mig. Jeg er glad og stolt over at Jacob også
kunne se store muligheder i mit projekt, så jeg glæder mig til at se hvad vi kan udrette sammen.

Jacob Vigtoft har ikke tidligere prøvet kræfter med motorsportens verden, men det professionelle niveau og
ambitionerne om at kæmpe blandt verdens bedste racerkørere var med til at få den tidligere boldmand trukket
med på racerbanen:

- HB (Holstebro Boldklub, red.) vil altid have en stor plads i mit hjerte. Men der er ingen tvivl om, at hele det
set-up og det ambitionsniveau, som præger Morten Dons Racing er utroligt stærkt. Det enorme drive og de
mange flotte resultater, der er skabt, samt viljen til at blande sig med verdens bedste, tiltaler mig, fortæller
Jacob Vigtoft.

- Morten Dons har et kæmpe potentiale og gode muligheder for også fremover at blive en af de mest lovende
danske racerkørere, der allerede næste år kan rykke op og køre 24 timers-løbet på Le Mans. Jeg ser utroligt
meget frem til at samarbejde med den stab af folk der arbejder med Morten, og ikke mindst de mange
sponsorer, der medvirker til at realisere målet om Le Mans.